Jeg køber lammekoteletter af krone hos min halal-slagter. De er super fine, pæne og fra danske lam.
Brug det lam du bedst kan lide. De små lammeculotter fra supermarkederne kan også være fine og passer også til dette tilbehør.
Opskriften er til 2 personer.
100 g pistacienødder
(med skal)
2 små håndfulde mynteblade
1 tomat
½ tsk. sukker
½ dl olivenolie
2-3 spsk. æbleeddike
ENDVIDERE:
4-6 små lammekoteletter
lidt olie
1 fed hvidløg
½ kg kogte kartofler
olie til stegning
salt1 spsk. jomfru i det grønne
TILBEHØR:
100 g blandet salat
Pil pistacienødderne, og hak nødder og mynte fint sammen. Del tomaten i både, og fjern kernerne. Skær tomatkødet i små terninger. Rør sukker, olie og eddike sammen, og rør mynte, nødder og tomat i dressingen. Pensl lammekoteletterne med lidt olie, og gril dem på en varm grill eller grillpande, til de er rosa – eller gennemstegte. Gnid dem med lidt hvidløg, og krydr dem med salt.
Rist imens kartoflerne i lidt olie, til de er let gyldne. Krydr med salt og jomfru i det grønne.
Servér lammekoteletter med myntesnask, kartofler og salat vendt med lidt olie og eddike.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Jeg er vild med lammekød, men laver det for sjældent. Det kunne godt være en ide her til bededagene, hvor der er lidt mere tid til nye retter.
SvarSletTak for dejlig inspiration
Myntesnask, lyder tillokkende i mine ører :-D - og jeg æææælsker lammekoteletter....
SvarSletKH
B
Tak AC :-) Fik lige tjekket din blog. Den er virkelig fin!
SvarSletOg jep, B....alt med snask passer også mig godt ;-)
KH L