Hvis du er sulten NU! Så grib kniven og brug 15 minutter på disse stegte nudler
Gari (den syltede ingefær du kender fra sushi) giver, sammen med agurken, et friskt pift til de stegte nudler.
½ liter vand
250 g nudler, gerne udon
salt
200 g fast tofu
olie til stegning
2 fed hvidløg
2 æg
1-2 tsk. sukker
1 bundt forårsløg
50 g peanuts
2-3 spsk. soja
100 g bønnespirer
ENDVIDERE
1 agurk
1-2 spsk. gari (syltet ingefær)
1 håndfuld plukket koriander (kan undlades)
· Kog vandet op i en elkedel, hæld det i en gryde, tilsæt salt og kog nudlerne i 5-7 minutter, eller efter anvisningen på pakken.
· Skær imens tofuen i terninger og rist dem i olie på en stor, varm pande i 2-4 minutter.
· Skær hvidløgene i tynde skiver og kom dem på panden.
· Slå æggene ud og pisk dem let sammen. Kom dem på panden og steg dem til de er bløde røræg. Tilsæt sukker.
· Snit forårsløgene fint og hak peanuts groft.
· Dræn vandet fra nudlerne og kom dem på panden med æggene.
· Tilsæt forårsløg, peanut og soja og lad det stege i 1-2 minutter. Smag til med soja og sukker.
· Tilsæt bønnespirer, tag panden af varmen og vend det hele rundt.
· Skær imens agurken i ultra tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
· Vend agurk, gari og koriander og anret nudlerne med agurkesalaten på toppen.
· Servér straks.
TIP: Hvis du ikke er så meget til tofu, kan du strimle to kyllingebryster eller to koteletter og stege dem inden du kommer hvidløg på panden.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Regi: Kähler
Nu ikke friste.....er ikk' helt vildt sulten lige nu, har fået frugtsalat med råcreme :-D
SvarSletKH
B
Det lyder dejligt.
SvarSletmen jeg er stadig sulten! :-)
Kh L
Det ser rigtig lækkert ud!
SvarSletTak Mette :-)
SvarSletGod aften til dig,
Kh L