Søg i denne blog

torsdag den 7. april 2011

Citronkylling - med løvstikkekartofler


Løvstikke er en af mine yndlings krydderurter. Men brug den med respekt. FOR meget løvstikke er bare…. ja – for meget!

Opskriften er til 4 (2 store og 2 små)



1 stor kylling, gerne økologisk
2 økologiske citroner
1 spsk. flagesalt
2 spsk. smør
ENDVIDERE
1 kg kartofler
100 g smør + lidt til formene
1 løg
2 fed hvidløg
2 håndfulde plukket løvstikke
salt
TILBEHØR
1 stort salathoved, gerne egeblad
1 bundt dild
1 rødløg
1 spsk. flydende honning
3-4 spsk. citron
2-3 spsk. koldpresset rapsolie
salt
200 g ærter, gerne friskbælgede


·      Rens kyllingen for evt. blodrester og dup den tør med køkkenrulle.
·      Tænd ovnen på 200 grader (helst varmluft).
·      Læg den på en rist, dryp den med citronsaft af to øko citroner og kom citronskallerne ind i kyllingen. Gnid den med salt og læg smørklatter på den. Steg kyllingen i den varme ovn i ca. 1 time-1 time og 15 minutter, eller til den er gennemtilberedt.
·      Skræl imens kartoflerne og skær dem i ultra tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
·      Smelt 100 g smør og hak løg og hvidløg meget fint.
·      Vend kartoffelskiverne med smeltet smør, løg og hvidløg og krydr med salt.
·      Smør 4 små, ovnfaste fade og læg kartoflerne lagvis i dem. Læg blade af løvstikke i mellem og afslut med kartofler. Sæt dem i ovnen med kyllingen og bag dem i 45 minutter, eller til de er møre og gyldne.
·      Pluk imens salat og dild og skyl begge dele og tør det grundigt.
·      Skær løget i tynde skiver.
·      Rør honning, citronsaft, olie og salt sammen og vend salat, dild, løg og ærter med dressingen.
·      Servér kylling, løvstikkekartofler og salat.

TIP: Hvis du laver denne ret til gæster, kan du sagtens lave kartoflerne dagen i forvejen og blot varme dem når dine gæster kommer.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

4 kommentarer:

  1. Uhm, sådan en stegt kyllerylle ser altså fab ud :-D

    KH
    B

    SvarSlet
  2. Uhmmm jeg ELSKER også bare løvstikke ... laver af og til kartofler på den der måde, og vil da helt sikkert prøve at proppe en gang løvstikke ned til dem. Lyder skønnttt.....
    Har du set min opskrift på løvstikkesalat, som jeg deltog med i Olivado-konkurrencen? Måske den er noget for dig..
    KH og god weekend Marianne

    SvarSlet
  3. Tak B (lige over...he, he)

    Og den ser dejlig ud din salat, Marianne. Er også vild med rå blomkål. Det er super dejligt.

    Håber at I begge har en skøn weekend

    Kh L

    SvarSlet
  4. Havens bouillon. Hvor heldigt at jeg har en busk med løvstikke der liiiiige er vokset sig ca 20 cm. høje. Jeg bruger også løvstikke rigtig meget, men du har ret, med måde. Sad faktisk og tænkte at to håndfulde lød af meget men lad os prøve ;) Ved du om løvstikke er fryseegnede ???

    SvarSlet