Søg i denne blog

onsdag den 10. november 2010

Salat med and, rødbede og gedeost

Det er Mortens aften  aften. Og selvom vi alle burde spise gås, er traditionen de fleste steder at meuen står på and.
Hos os er vi ikke super gode til at huske denne aften, så en nem salat med andebryst er lige mit niveau.


Opskriften er til 2 personer




4 store rødbeder
lidt ekstrajomfruolivenolie
1 andebryst
salt
1 spsk. flydende honning
1 spsk. balsamico
salt
ENDVIDERE:
100 g feldsalat
50 g ristede pinjekerner
100 g blød gedeost
Skræl rødbederne, og skær dem i både. Vend dem med lidt olie, og bag dem i en forvarmet ovn ved 220° i ca. 30 minutter, eller til de er møre med en smule bid. Rids skindet på andebrystet, og læg det med skindsiden nedad på en kold pande. Tænd for blusset ved middelvarme, og lad det stege sprødt og gyldent i ca. 6-7 minutter, eller til kødet er let rosa. Vend det, og lad det stege i yderligere 6-8 minutter på kødsiden. Krydr med salt, og lad brystet trække i 10 minutter, inden du skærer det ud.
Bland honning og eddike, og vend de varme rødbeder i dressingen. Smag til med salt. Anret salaten med rødbeder, pinjekerner, gedeost og and, og servér straks.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

3 kommentarer:

  1. Det ser nu altså også særdeles indbydende ud! Hvis du giver en portion af salaten, så får du en "ande-pandekage" :-D

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. DEAL! Får man lidt cheesecake med i købet? Måske for lidt foto-karry-gryde :-)

    KH L

    SvarSlet
  3. Så skidt da! :-D

    KH
    Birthe

    SvarSlet