Søg i denne blog

onsdag den 25. april 2012

Dagens Dejlige

Skøn pizza med ricotta aka foto-mad.
denne pizza kommer i FEMINA i uge 25......Uhmmmm siger jeg bare.
Delte naturligvis med fotografen!







Tekst & foto: Louisa Lorang

tirsdag den 24. april 2012

Dagens Dejlige

Jep! Jeg lader som om at det er sommer.......

Misosuppe med kylling


Her er en nem version, der også gør det muligt at bruge suppen som morgenmad!
Når jeg har virkelig travlt om morgnen, tager jeg  et brev instant miso i lommen og drikker det til morgenmad, når jeg når frem på jobbet. Effektivt - men denne version er stadig voldsom nem, og klart at foretrække.

Opskriften er til 2-4 personer, alt efter hvornår på dagen den indtages (og af hvem, for pokker!)






1 ½  liter vand
2 kylingebryster, i strimler
100 g nudler, gerne udon
1 bundt forårsløg
100 g mørk miso
50 g babyspinat
2-3 spsk. soja

Kog vandet op i en elkedel.
Skær kyllingen i tynde strimler.
Hæld det kogende vand i en gryde og kom kyllingen i gryden og lad det koge i 1-2 minutter.
Kom nudlerne i vandet og lad det hele koge i yderligere 4-5 minutter, eller til nudlerne er møre og kyllingen gennemtilberedt.
Snit imens forårsløgene i tynde, skrå skiver.
Hæld lidt af vandet i en kop og rør misoen ud i det.
Tag gryden med nudler og kylling af varmen. Kom misoen i sammen med forårsløg og spinat.
Smag til med soja og servér straks.

TIP: miso kan købes i helsekosten. Jeg har brugt en mørk miso med rug. Du kan også finde den på www.naturesource.dk 

Opskrift: Louisa Lorang
Footo: Line Falck


mandag den 23. april 2012

Dagens Dejlige

Ohhhh!!!! Virkelig dejlig middag på Frankies i Admiralgade.
Først krabbeklør, så jomfruhummer og til sidst rabarbersuppe. Naturligvis skyllet ned med bobler og godt selskab. Elsker den slags mandage!







Tekst & foto: Louisa Lorang

søndag den 22. april 2012

Dagens Dejlige

Fritter! Det bedste jeg ved. Med ketchup og aioli, i dag fra Dag H.

Fritter hjælper på alt! Og især på mit let snurrende hoved.

fredag den 20. april 2012

Dagens Dejlige

Var virkelig dejlig og blev skyllet ned med dejlig, tysk riesling.
Klassisk stenbidderrogn på Gustavs Bistro i Classensgade.
Et glad og tilfreds godnat herfra!

torsdag den 19. april 2012

Green apple margarita


Dagens dejlige er en syrlig margarita. 
Jeg lavede dem forleden til Go Morgen Danmark. Men synes alligevel at det er sjovest at drikke margaritas efter 19.00.

Du får opskriften med i dag - det er jo snart weekend.




Opskriften giver 4 drinks

6 Granny Smith æbler
1- 1 ½ dl limejuice
1 dl tequila
½ dl Cointreau
1 dl sukkerlage
isterninger
Pres æblerne i en saftcentrifuge og bland straks saften med 1 dl limejuice. Rør tequila og cointreau i og smag til med sukkerlage og evt, mere lime. Servér straks i margaritaglas med is.
Du kan evt. dyppe kanten af glasset i limesaft og derefter salt eller perlesukker, for at få den helt rigtige margarita fornemmelse. (Jeg kører den ind helt uden!)

Opskrift & foto: Louisa Lorang