30 g tørrede blåbær 150 g god marcipan 125 g mørk chokolade 15 kandiserede violer lidt guldstøv Hak blåbærrene fint og bland dem i marcipanen, Tril massen til 20 kugler. Smelt chokoladen over vandbad. Overtræk kuglerne med chokolade, og sæt dem til at tørre på bagepapir i køleskabet. Varm resten af chokoladen op igen, og kom den i en lille sprøjtepose. Sprøjt striber af chokolade på kuglerne, og sæt en viol på hver. Drys med lidt guldstøv, og opbevar dem i køleskab indtil brug.
Lavet i min nye cataplana. Der er super smart, når jeg både skal stege og dampe. Se i øvrigt tidligere indlæg - måske kan du stadig nå at vinde en?
Og i øvrigt nok verdens nemmeste og hurtigste and!!?! Opskriften er til 2 personer
1 andebryst, i skiver lidt olie til stegning 2 fed hvidløg i skiver 100 g nudler, gerne udon 1 dl østerssauce 1/2 - 1 dl vand 400 g broccoli, i buketter
Steg andebrystet i lidt olie i en varm (cataplana) wok. Lad den tage lidt farve. Tilsæt hvidløg og steg i 1-2 minutter mere. Kog imens nudlerne møre i saltet vand og dræn vandet fra dem.
Tilsæt østerssauce til anden, lidt vand og broccoli. Læg låg på og lad broccolien dampe i et minut eller 3. Kom nudlerne med det sidste minut.
Det er 1. december - så mon ikke en julekonkurrence kan få gang i stemningen?
Jeg har netop testet denne cataplana wok (se indlæg herover) og er super glad! Cataplanaen er hurtig, har et ret tætsluttende låg og kan bruges på alle varmekilder + kan smides i opvaskemaskinen.
Vind en cataplana magen til min, blot ved at skrive hvor den stammer fra. (Tjek dette link, hvis du har brug for hjælp http://vinport.dk/ - det er dem der importerer den...wok OG vin...win/win) Her kan du også se hvor fin den er - uden min spejling!
Jeg trækker lod blandt alle rigtige besvarelser 2. søndag i advent. Dit svar bliver først udgivet på søndag....for ellers kan du jo "kigge efter" :-) Husk navn og adresse, så Vinport kan sende dig præmien, hvis du er den heldige vinder.