Nem aftensmad til to.
Dressingen er i øvrigt også super god til vietnamesiske forårsruller!
Opskriften er til 2 personer.
1 andebryst
salt
2 avokadoer
2 hjertesalater, plukkede
1 håndfuld plukket mynte
½ bundt forårsløg i skrå skiver
saft af 1 limefrugt
ENDVIDERE:
1½ spsk. sesamfrø
1 spsk. flydende honning
evt. 1 tsk. sesamolie
2 spsk. soja
2 spsk. limesaft
2 spsk. vindruekerne- eller solsikkeolie
TILBEHØR:
kogte ris
Rids skindet på andebrystet, og læg brystet med skindsiden nedad på en kold pande. Tænd for blusset ved middel varme, og lad brystet stege i 10-12 minutter. Justér evt. varmen lidt ned, så det ikke brænder på. Vend andebrystet, og lad det stege i yderligere 6-8 minutter på kødsiden. Hvis du foretrækker det gennemstegt, skal det have lidt længere. Krydr med salt, og lad det trække 5-10 minutter.
Skær imens avokadoerne i skiver, og anret salat, avokado, mynte og forårsløg på to store tallerkener. Dryp med limesaft.
Rist sesamfrøene på en varm, tør pande i 1-2 minutter. Knus dem i en morter, og rør sesamfrø, honning, sesamolie, soja, limesaft og olie sammen.
Skær andebrystet i skiver, og anret det oven på salaten. Dryp med dressingen, og servér straks med kogte ris.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Uhmm, hvor lækkert! Jeg har endnu ikke fået prøvet andebryst i salat, men kan godt forestille mig at det er godt. Dressingen skal KLART prøves til vietnamesiske forårsruller, som jeg er stor tilhænger af :-)
SvarSletKH
B
Ja, de er også på vores top 5 lige nu.
SvarSletKnald gerne and, salat, avokado og hele balladen (altså ikke risene ) med ind i rullerne....I LOVE!
KH L
Hej Louise :)
SvarSletSikke en lækker og nem ret.
Tror du, at man kan bruge Tahin i stedet for selv at riste og knuse sesamfrøene til dressingen?
De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad
Hej Anita.
SvarSletDet tror jeg faktisk bliver okay - men jeg tror at du skal nøjes med 1/2 -1 spsk. tahini.
Meld gerne tilbage, hvis du kaster dig ud i det :-)
Kh Louisa
Hej Louisa :)
SvarSletJeg har gjort mit forsøg på retten. Jeg endte dog med at bruge sesamfrø, men at anvende tahin i stedet for sesamolie, det blev hvert fald rigtig vellykket.
Du kan se mit blogindlæg om retten her:
http://livogmad.blogspot.com/2011/04/andebryst-i-advocadosalat.html
Så må du jo lige sige, om jeg har henvist rigtigt til dig?
De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad
Hej Anita.
SvarSletUhmmm...det ser dejligt ud - og tak for tilbagemeldingen om at tahini også virker!
Og jep...henvisningen virker :-)
Rigtig god påske.
Kh L