Sider

søndag den 22. august 2010

Citronis

Faktisk er dette en opskrift på en parfait og ikke en is, men uanset..... den er fed og lækker og har det bedst i selskab med iskold lemoncello.


Opskriften er til 8 personer.






INGREDIENSER:
3 økologiske citroner
175 g sukker
½ liter piskefløde
½ dl limoncello
ENDVIDERE:
limoncello
SÅDAN GØR DU:
Riv skallen af de to citroner fint, og kom den i en kasserolle sammen med saften af alle tre citroner og sukker. Lad det koge op, til sukkeret er smeltet, hæld det i en kop, og lad citronlagen køle helt af i køleskabet.
Pisk fløden stiv, og vend den forsigtigt sammen med den helt kolde citronsirup og ½ dl limoncello. Fyld ismassen i en bøtte, og frys den i mindst 8 timer, gerne til næste dag.
Kugl isen med en iskugler, og servér en kugle is overhældt med limoncello.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Ingen kommentarer:

Send en kommentar